Netværksmøde for kvinder - TEMA: Neurodivergens: Er ADHD en naturlig anderledeshed?

Tema for dagens møde er neurodivergens og teorien om 'A hunter i farmers world', formuleret af den amerikanske forfatter bag bogen af samme navn, Thom Hartman.

Teorien går kort fortalt ud på, at ADHD i lighed med andre former for neurodivergens er en naturligt forekommende anderledeshed, der har givet mening rent evolutionært, hvor der var god brug for de særlige karaktertræk - men som let kan give vanskeligheder i en moderne, mere kompleks verden.

Der vil være et kort oplæg til inspiration og derefter samtale i grupper.
 
 
Vel mødt.
 
 
Mødernes struktur
(sådan nogenlunde - mødelederne sætter dagsorden)
  • Præsentationsrunde - helt kort: navn og om diagnosen er ny eller velkendt - hvis vi er rigtig mange springes runden over.
  • Hvis det er et temamøde: Kort oplæg om et emne, der kan sætte gang i samtalen i grupperne.
  • Samtale i grupper
    • Hvis det er et temamøde: der tales om det, der er relevant for jer i forhold til temaet
    • Hvis det er netværkscafé uden tema, er det deltagerne, der selv sætter retningen for samtalen. Man kan få nogle spørgsmål til at sætte gang i samtalen, hvis det ønskes. 
  • Der holdes altid en pause og mødelederne styrer hvordan og hvornår.
  • Der er ALTID plads til at tale om andre temaer, end det der er på programmet.
  • Det er okay at skifte gruppe undervejs.
  • Det er muligt at danne mindre "fortsætter-grupper", som mødes, når man har tid og lyst. 
  • Klokken 19.30 runder grupperne selv af, og dem der kan, hjælper til med oprydning.
Andre ting:
  • Det er gratis at deltage, men hvis du ikke er medlem af ADHD-foreningen, håber vi, at du vil melde dig ind på et tidspunkt. Det betyder rigtig meget for vores lokale aktiviteter og for at ADHD-foreningens stemme styrkes i den politiske debat. Er du medlem, kan du skrive dit medlemsnummer. Hvis du ikke er medlem, kan du bare skrive "nej" og hvis du er medlem, men ikke kan huske dit medlemsnummer, så skriv bare "ja".
  • Mødelederne skifter fra gang til gang, og oftest er det en af gruppens tovholdere. Du finder os i facebookgruppen eller skriver en mail til Katrine, hvis du vil i kontakt med en bestemt tovholder.
  • Hvis du ønsker at være oplægsholder/mødeleder til et møde eller være fast frivillig, så send en mail til Katrine på katrine@adhdkbh.dk eller til frivillig@adhdkbh.dk 
  • Har du spørgsmål eller forslag til temaer eller arrangementer, så skriv dem i Facebook-gruppen eller send en mail til Katrine.
 
Vi glæder os til at se dig!
 

Information om arrangementet

Dato og tid Mandag d. 20. oktober 2025 kl. 17:00 til 19:30

Tilmeldingsfrist Mandag d. 20. oktober 2025 kl. 15:00

Sted ADHD-foreningen
Heimdalsgade 37,1.
2200 København N

Arrangør

Netværk for kvinder med ADHD København
Tlf. +45 --------
katrine@adhdkbh.dk

Vis deltagerliste

Samlet antal tilmeldte: 14

Samlet antal tilmeldte: 14

Hop til start tilmelding